|
MANZANATÅRNET OG WEBER
Christiansmindevej 73
Manzanatårnet som det
ser ud idag. Er ikke åbent for offentligheden. |
|
Theobald
Weber. |
Theobald Christian Frederik Weber
(1823-1886)
Efternavnet Weber lyder tysk, og det er
det også, for farfaren var Johan Christian Gottlieb Weber
og kommer som farversvend til København i 1780 fra Lübeck.
Johan var den første Weber i slægten i Danmark. Han
kaldes af slægten for "silkefarveren".
Theobalds historie som forretningsmand startede,
da han og tvillingebroderen Sigwaldt grundlagde handelshuset Thbld.
Weber & Co. Sammen med morbroderen, hofspejlsfabrikanten Frederik
Lehmann Weber indledte de en produktion af glas og spejle, og hertil
var brug for soda til produktionen af glas. Sammen med Lehmann og
Raphael Camillo Meldola, som økonomisk sikkerhedsstillere,
opførte de i 1851 en spejl-, glas- og træslibefabrik
på Christiansdal ved Haderslev. Her experimenterede man senere
med udvindingen af soda fra kryolit. |
Kemikeren Julius Thomson
opfandt i 1852 en metode til fremstilling af soda af det grønlandske
kryolitmineral.Det var iøvrigt en fordel at bruge grønlandsk
kryolit, da det var indenlands.Theobald skabte sin formue derved
og et renomé i København. Her mødte han ved
et klubbal i 1851 sin kommende kone Sophie Emilie Meldola, som han
ægtede to år senere i 1854.
I 1866 flyttede
den nu 34 årige Theobald til Svendborg sammen med sin
kone Sophie og deres 8 børn. Her lejede han sig ind
på villaen "Søro" (Bellevuevej 3).
Senere har det været anvendt som vandrerhjem, men er
nu forlængst revet ned. Det var en villa fra 1855 bygget
til en kaptajn Bolt. Et år senere købte Theobald
skov- og parkområdet Gammel Hestehauge (450 tdl) af
baron Carl Juel-Brockendorff på Scheelenborg, der også
ejede Valdemars slot som Gl. Hestehauge hørte under.
Theobald havde gjort sig stærk indenfor handel og
han lod 5 tdl i Gl. Hestehauge rydde til en frugtplantage
og plantet med primært æbletræer. Theobald
importerede på et tidspunkt flere tusinde løv-
og nåletræer fra Orleans i Frankrig. I området,
hvor Christiansminde ligger, anlagde han gangstier, satte
bænke op, klippede faconer i buske og træer,
anlagde ørreddamme, anløbsbro til færge,
dansesalon, traktørsted, badehotel i 1881 og skydepavillon.
Desuden et større hønseri med rugemaskiner.
|
|
Sophie
Weber. |
Det var også ham der anlagde stig langs vandet, der
går hele vejen fra Svendborg til Christiansminde.
Området pyntetede han rigt med skulpturer ofte af
den svendske billedhugger Nyström, der var gift med
hans ældste datter. Skulpturerne er der dog ikke mere.
Til hans familie, der med tiden krævede plads, byggede
han med tiden prægtige huse i italiensk stil i området.
Når han plantede sine frugtplantager, stødte
han ofte på oldtidsminder, heriblandt æbleskivestenen
i Gl. Hestehauge. Alt sammen behandlede han yderst forsigtigt.
Webers havde iøvrigt ansat svendborgpigen Nielsine
Nielsen som lærer for børnene i 1871. Hun blev
senere Danmarks første kvindelige læge.
Theobald Weber døde 3. september
1886 63 år gammel i Søro. Han blev bisat i vor
Frue kirke og ligger begravet på Svendborg kirkegård
plads F.046. Han efterlod sig en formue samt bygninger o.a.
til sine efterkommere. En af dem var sønnen Sophus
(d. 1941), som fra 1881 havde overtaget driften af frugtavlen.
Han var handelsuddannet og skibsbygger, og i selskab med skibsbygger
H. Poulsen byggede de et værft i nærheden af Gl.
Hestehauge, der endte med at blive en succesrig virksomhed.
Det blev kendt for at være det eneste udenfor København,
som kunne bygge moderne lystbåde. Værftet byggede
230 og havde sin storhedstid i årene 1892-1905. Det
blev solgt i 1939. Sophus var, som sin fader, iderig og stod
som ham bag opførelsen af villaer i Gl. Hestehauge
og anlagde fx. engang en badeanstalt med tårne og spir
i Svendborg sund, men det er nu desværre nedrevet. Den
ene af hans sønner, Theobald Poul Weber (Theobald 1892-1952),
kaldet Thebe, blev uddannet skibsenginiør i England.
Han fik lov til at overtage ledelsen af skibsværftet
senere, hvor han bl.a. var den første til at bygge
speedbåde Danmark.

Her ses Christiansminde
når man kommer fra Svendborg på stien langs
vandet. Christiansminde har også en badestrand
med dertilhørende ishus, stor plæne til
boldspil og minigolfbane. I nærheden ligger Hotel
Christiansminde. |
|
Frugtavlen
Frugtavlen/mosteriet, som faderen havde
startet, skulle ikke glemmes i alt dette skibsbyggeri. Det
kom til at blomstre kraftigt op igen, da Sophus' anden søn
Harris overtog det. Han var nemlig blevet uddannet specielt
i frugtavl i Amerika. Harris opførte i 1924 det første
større mosteri i Danmark og modtag i 1926 Christian
d. 10s tilladelse til at være kongelig hofleverandør.
Harris købte i 1930 ejendommen GammelHestehauge og
Hallindskov. Blandt produkterne var: Æblemosten "Lapomme",
sødmosten "Manzana" (spansk æble)
med |
|
Solskin
på flasker. |
reklamesloganet "solskin
på flasker", æblecider, kirsebærvin,
Vermouth og marmeladepulp. Hvide frugtvine såsom "Pouledor",
"Belledory" og "Edsberg Rosenkrone". Røde
vine såsom i "Miniroyal", hedvine "Pontano",
"Marcedo", "Fine royal Pale", "Master
kypet", "Foustage no. 11" og "Leglise",
kirsebærvinen og"Kirshauge", solbærvinen
"Baccano's seven Crowns", Vermouthen "Danimarca"
i brun, hvid og lys type og apeteriferne "Danimarca Apéterif",
"Special extra" og "Pick-me-up". Administrationen
af frugtavlen blev overtaget af sønnen Jørgen
i 1928, også uddannet i frugtavl i USA. |
Tårnet
Det var Theobald, som i 1933 fik ideen
til at lade et tårn bygge og kalde det "Manzanatårnet".
Et tårn på 65 meter med 150 trin op til udkigsplatformen,
hvorfra der var enherlig udsigt. I tårnet var også
en restaurant med udsøgt inventar.
Der blev ikke sparet på noget og stedet blev en turistattrak-tion.
Den nederste del af tårnet var indrettet til skiftende
ud-stillinger. Tårnet var bygget af fyrrestammer nær
villa Svea (bygget 1900). Desværre blev de øverste
35 meter af tårnet hurtigt revet ned bare få
år efter, da træet var gået i forfald.
I 1940 indrettede man et museum i den
resterende del for Kai Nielsen, som stod Webers nær,
hvor ca. 50 afstøbninger af hans skulpturer var stillet
op. Samlingen blev opkøbt af Svendborg turistforening
i 1948. Nogle af skulpturerne findes i dag på SAK
kunstmuseum. |
|
Manzanatårnet
som det så ud i 1930'erne. |
Det var
dog ikke det eneste tårn han lod bygge. Theobald var
primus motor i aktieselskabet, der opførte Odinstårnet
på Bolbro bakke i Odense. Tårnet blev indviet
30 maj 1935 og var 160 meter højt og lavet af overskydende
stålrør fra bygningen af lillebæltsbroen.
Formålet med tårnet var at bruge det som reklamemast
og udkigstårn. Om natten skulle det så lyse i
neon. Det følgende år fik det stor tilgang af
folk som skulle op og kigge. Reklamer kom der dog aldrig på
Tårnet. Det fik heller ikke så lang en levetid,
for den 14 december 1944 klokken 6.15 styrtede tårnet
til jorden. Det var de danske terrorgrupper "Peter-gruppen"
og "Brøndum-banden", som stod bag. De havde
fået ordre af chef for tyske sikkerhedspolitik SS standardenführer
Bovensiepen, at ødelægge tårnet som hævn
over modstandsbevægelsens stigende antal sabotager.
På grund af problemer
og pengemangler i krigsårene, gled Webersægtens
villaer og ejendomme langsomt over på fremmede hænder.
1 juni 1940 blev Gl. frugtvinfirma solgt til Odense vinkompagni.
Intægterne fra Kryolitten i Grønland blev tilbageholdt
og først udbetalt efter krigen med stort skattesmæk.
I 1959 solgtes en del af Gl. Hestehauges jorder til Svendborg
Kommune, som også købte resten i 1972. SID købte
areal til kursuscenter i 1974, og fredningsbestemmelserne
blev ophævet. Centeret stod færdigt i 1977. |
Kvægtorvet
Som en ekstra oplysning kan nævnes,
at "Kvægtorvet", der ligger i Frederiksgade,
blev til i Christiansminde i forbindelse med en storslået
amtsudstilling i 1924, der foregik her. Her vistes hvad håndværk
og industri kunne præsterer. Udstillingen med forlystelsespark
strakte sig over 7½ tønderland. Efter 14 dage
og 85000 gæster, blev amtsudstillingens hovedbygning flyttet
til Frederiksgade og anvendt i mange år som hal for kvæghandel
og blev derfor kaldt kvægtorvet. I dag er det diskotek.
Læs mere i Svendborg årbog 1983 side 73-83 samt Erik
Henriques Bing's bog, Meldola og Weber - historien om en jødisk
og en kristen slægt.
Se Webers gravplads
|
|
|