Helges historie

M/S "Helge" er bygget 1924 hos Ring Andersen (grundlagt 1907) Svendborg, tegnet af skibskonstruktør Weber. Skroget kostede 39.500 kr. Bygget af træ. Frichs i Århus leverede glødemotoren, til en pris på 19.800. Senere blev indsat en Bukhmotor, og senere igen en Scania-vabis motor. Den nuværende motor er fra Scania.

"Helge" blev indsat i sundfarten foråret 1924 i stedet for "Hroar" som havde sejlet på ruten fra 1900, hvor ruten var blevet overtaget af S.F.D.S. "Helges" første skipper var kaptajn C. A. Christensen og maskinmester var motorpasser A. Henriksen. Ruten, som "Helge" sejlede, var oprindelig fra 1900 Svendborg - Christiansminde - Hestehaven - Troense, senere udvidedes sejladsen 1914 med Røgeriet og Grasten og endelig overtoges i 1938 "Eckmanns" rute til Blåby og Grasten, således at "Helge" var alene om sejladsen i den såkaldte "Sundfart". I travle tider om sommeren hjalp i tidens løb "Thorseng", "A.L.B.", "Agnete" og "Sundet" med til at sejle de mange rejsende rundt til de forskellige anløbssteder.

Under krigen, da Christiansminde var beslaglagt af tyskerne, påbegyndtes 1944 sejladsen til Vindebyøre, som Svendborg kommune istandsatte og indrettede som badestrand. "Helge" sejlede hele året rundt til oktober 1954, da ruten efterhånden gav så stort underskud, fordi de fleste rejsende fra Grasten, Blåby og Troense tog med rutebilerne. Fra sommeren 1955 sejlede "Helge" kun fra pinse til august, september, da det efterhånden kun var turister, der havde interesse i at benytte den, i de senere år sejlede "Helge" endda kun i selve sommerferietiden og om søndagen før og efter dense tid. selskabet havde i sin tid fast ekspeditør i Troense (fra 1/2 1900 og fra 1933 fhv. styrmand P. N. Pedersen), dennes arbejde var at modtage posten fra "Helge" og bringe den op på Troense postkontor, ekspedere og bringe frimærkepakker ud i Troense. omens "Helge" sejlede på Troense helårlig, oar det muligt at sende pakker overalt i Danmark, sælge billetter m. m. til de rejsende. 

I begyndelsen da "Helge" sejlede, måtte skipperen også fungere som "trossemand". Mens han gjorde trossen fast, foregik tegn til manøvrer fra ham til maskinmesteren ved håndbevægelser, som mester så gennem vinduerne under. Senere blev maskinmesteren gjort overflødig, da al manøvrering foregik fra styrehuset. I stedet fik man i begyndelsen en dæksdreng ombord, i mange tilfælde var det her gamle styrmænd og matroser, som tog dette job for at få lidt supplement til aldersrenten. Også mange drenge her fået deres første uddannelse som sømand i "Helge". Nu skal det være en fuldbefaren matros med uddannelse som "bedstemand" og med bevis som motorpasser, der skal tage imod billetter og sætte trossen i land. Dette kan her medført, at det efterhånden er svært for selskabet at få ruten til at "køre rundt".

"Helge" her ikke alene sejlet sundfart til Vindebyøre, Christiansminde og Troense og Thurø, men her også været benyttet til sejlads Øsß og vest i sundet med skoler og foreninger. Desuden her "Helge" sejlet som afløserskib med post og rejsende fra Svendborg til Ærøskøbing og endda været så langt væk som fra Assens til Bågø, mens det skib som sejlede der, var til eftersyn.

Mange fra Thurø og Troense mindes sikkert den tid hvor de tog med "Helge" op til Svendborg til skole eller kontor og hjem igen. Om eftermiddagen eller aftenen, hvis vejret ikke var for godt, var det begrænset, hvor mange rejsende, der kunne være i "Salonen", de måtte så stå, hvor der var mulighed for at få lidt læ.

Mange husker også styrmand Axel Nielsen og motorpasser L. Larsen ("lille Laus") med hvem de sikkert har fået mangen en hyggelig sludder enten oppe i styrehuset eller på kanten ned til motorrummet, mens "Helge" sejlede frem og tilbage.

Retten til sejlads mellem Svendborg, Christiansminde, Hestehaven til Troense og vise versa var baseret på en meget højtidelig kontrakt mellem lensbaron Juel Brochdorff for stamhuset. Tåsinge og Sydfynske Dampskibsselskaber underskrevet 12. dec. 1899 med oplysning om afgift for hver landsat voksen person eller barn og der var ligeledes fastsat billettakster for enkelt- eller dobbelt- samt rabatbilletter samt hvor mange ture, der skulle sejles passende fordelt i dagtimerne og under hensyntagen til posten. Senere har det været Svendborg-Vindeby færgefart og Svendborg kommune med hvem selskabet skulle træffe aftale om sejlads m. m.

Tekniske data:
27 brt., længde overalt 18,61 m, bredde 5,34 m, dybgang 1,70 m.

1924 - 1944: 1 stk FRICHS diesel, 48 HK.

1944 - 1965: 1 stk. BUKH diesel, 80 HK.

1965 - 1994: 1 stk. SCANIA-VABIS marinediesel, antal HK ukendt.

1994 - : 1 stk. SCANIA marinediese, antal HK ukendt.