Logo titel Logo
Forside Seværdigheder Overnatning Om/kontakt Links
Link til side med sydfynske kirker
Øhavsstien

Lidt om Svendborg

(ca. 43.000 indbyggere på 17372 ha.)

Resens kortResens plan over Svendborg ca. 1677. Kortet er tegnet efter øjemål, men menes at give et rimelig godt billede af byen, som den så ud dengang. I midten ses Vor Frue Kirke med rådhuset foran, og lidt længere nede ses Sct. Nicolai Kirke. Til højre for disse to kirker ses klosterbygningen ikke langt fra havnen med skibsbroen. I højre hjørne øverst er Ørkild slot eller rettere resterne af det. Nedenfor denne ses de to ørkildmøller.
(Det kongelige bibliotek,Uldall 186, IV fol.)

Svendborg er en gammel havneby ved man, men om dens tilblivelse ved man ikke noget. Navnet ser man første gang i et gammelt dokument fra 1229. Det er morgengavebrevet til Valdemar den unges brud, den portugisiske prinsesse Eleonora. Hun fik til sit underhold overdraget den sydlige del af Fyn og borgene heriblandt Swineburgh. Man har også fra samme tid fundet et røgelseskar med påskriften "Jakob Rød af Sinnæbuuhr", hvilken har lavet karret.

At byen også havde købstadsrang på dette tidspunkt, menes der på grund af Gråbrødreklosteret, som lå i det som nu hedder klosterpladsen. Gråbrødrene var tiggermunke og søgte de steder hen, hvor der var flest mennesker, såsom tætbefolkede byer. Som et andet bevis på købstadsrang kan nævnes byens ældst bevarede privilegium fra 1253 skrevet af Kong Christoffer I, og denne indeholder en stadfæstelse på love og rettigheder.

Det har givet byen en særlig karakter da man anlagde en kongelig borg, på samme bakke, hvor nu Vor Frue kirke ligger. Man har dateret den til at være fra sidste halvdel af 100-tallet. Det eneste der dog er tilbage, er kampestensfundamenter fundet ved udgravninger omkring kirken. Disse menes at have været ringmuren omkring selve tårnet i borganlægget.

Som andet værn, udover borgene, havde byen en voldgrav, hvoraf der er fundet rester på hjørnet af Gerritsgade og Gåsestræde, kræyer have, Wandalls have, ned langs Kyseborg nord hen imod Sct. Nicolai samt sydsiden af Skattergade i nærheden af Skattertårnet, som lå omtrent hvor Tuxensvej nu ligger.
Om dette tårn kan i øvrigt siges, at det menes at have fungeret som værn mod søsiden. Af tårnet er intet tilbage, for det fik lov at forfalde allerede efter Grevens fejde i 1534-36.
Navnet menes at komme af skartertårnet og langsomt forvansket til skattertårnet. Måske er skarter kommet af mandsnavnet Skarti. Tårnet menes tillige at have været privatejet, men om ejeren så i givet fald har heddet Skarti vides ikke.

Navnet på byen er blevet fortolket på flere måder. Ingen ved med sikkerhed, hvad det oprinder af, kun at det tidligere har heddet Swineburgh. En biskop mente at navnet kom sig af "fjorden, som ligger ved suine sund". Senere er denne tanke opstået hos andre lærte folk.
Der har også været ideer om, at byen blev kaldt sådan fordi har skulle have været en overflod af marsvin, som man jagede meget for at holde dem nede. En anden ide er, at det var pga. at folk i Svendborg holdt svin i skovene til opfedning.
I nyere tid afviser man dog ikke denne teori, men hælder dog mest til den om navnets betydning som at have forbindelse til sund, for zwin, zwijn, zweene findes i flere nederlandske navne for vandløb o.l. og disse navne, i parentes, udledes af middelnederlandsk ord 'swin', der kan betyde 'vig, grundt sted og et snævert løb mellem klipper eller bakker. Svendborgsund er netop dette. så byen synes mest sandsynligt opkaldt efter sundet.

Læs en hel den mere i bogen om Svendborg købstad eller Otto Jonasens Tre tårnes. Følgende sider er også et besøg værd:

Dansk center for byhistorie
Alle tiders Svendborg

Øvrigt i Svendborg:
Svendborgsundbroen fra november 1966. Med dens 1220 meter skaber den forbindelse til Tåsinge. Gennemsejlningshøjde er 33 meter.
Lystbådehavnen - i nærheden er en lille strand og kiosk.

Søgeboks nederst på siden

qr code


seværdigheder forside findvej print privatpolitik