Svendborg
er en gammel havneby ved man, men om dens tilblivelse ved man
ikke noget. Navnet ser man første gang i et gammelt dokument
fra 1229. Det er morgengavebrevet til Valdemar den unges brud,
den portugisiske prinsesse Eleonora. Hun fik til sit underhold
overdraget den sydlige del af Fyn og borgene heriblandt Swineburgh.
Man har også fra samme tid fundet et røgelseskar
med påskriften "Jakob Rød af Sinnæbuuhr",
hvilken har lavet karret.
At byen også havde købstadsrang
på dette tidspunkt, menes der på grund af Gråbrødreklosteret,
som lå i det som nu hedder klosterpladsen. Gråbrødrene
var tiggermunke og søgte de steder hen, hvor der var flest
mennesker, såsom tætbefolkede byer. Som et andet bevis
på købstadsrang kan nævnes byens ældst
bevarede privilegium fra 1253 skrevet af Kong Christoffer I, og
denne indeholder en stadfæstelse på love og rettigheder.
Det har givet byen en særlig karakter
da man anlagde en kongelig borg, på samme bakke, hvor nu
Vor Frue kirke ligger. Man har dateret den til at være fra
sidste halvdel af 100-tallet. Det eneste der dog er tilbage, er
kampestensfundamenter fundet ved udgravninger omkring kirken.
Disse menes at have været ringmuren omkring selve tårnet
i borganlægget.
Som andet værn, udover borgene, havde
byen en voldgrav, hvoraf der er fundet rester på hjørnet
af Gerritsgade og Gåsestræde, kræyer have, Wandalls
have, ned langs Kyseborg nord hen imod Sct. Nicolai samt sydsiden
af Skattergade i nærheden af Skattertårnet, som lå
omtrent hvor Tuxensvej nu ligger.
Om dette tårn kan i øvrigt siges, at det menes at
have fungeret som værn mod søsiden. Af tårnet
er intet tilbage, for det fik lov at forfalde allerede efter Grevens
fejde i 1534-36.
Navnet menes at komme af skartertårnet og langsomt forvansket
til skattertårnet. Måske er skarter kommet af mandsnavnet
Skarti. Tårnet menes tillige at have været privatejet,
men om ejeren så i givet fald har heddet Skarti vides ikke.
Navnet på byen er blevet fortolket på
flere måder. Ingen ved med sikkerhed, hvad det oprinder
af, kun at det tidligere har heddet Swineburgh. En biskop mente
at navnet kom sig af "fjorden, som ligger ved suine sund".
Senere er denne tanke opstået hos andre lærte folk.
Der har også været ideer om, at byen blev kaldt sådan
fordi har skulle have været en overflod af marsvin, som
man jagede meget for at holde dem nede. En anden ide er, at det
var pga. at folk i Svendborg holdt svin i skovene til opfedning.
I nyere tid afviser man dog ikke denne teori, men hælder
dog mest til den om navnets betydning som at have forbindelse
til sund, for zwin, zwijn, zweene findes i flere nederlandske
navne for vandløb o.l. og disse navne, i parentes, udledes
af middelnederlandsk ord 'swin', der kan betyde 'vig, grundt sted
og et snævert løb mellem klipper eller bakker. Svendborgsund
er netop dette. så byen synes mest sandsynligt opkaldt efter
sundet.
