Grev Valdemar Christian

Det er i grunden paradoksalt, at grev Valdemars navn er knyttet til et of Danmarks smukkeste slotsanlæg. Historiens dom har været hård ved Valdemar: Forfængelig og letsindig, udygtig, grov i optræden og til tider ganske samvittighedsløs, er den karakteristik, der er nedfældet i Dansk Biografisk Leksikon.

Grev Valdemar Christian blev født i 1622 på Frederiksborg slot. Hans moder var Kirsten Munk, men det var ikke meget, Valdemar og hans søskende var sammen med forældrene. De første barneår opholdt han sig hos mormoderen, den store godssamler Ellen Marsvin, på Dalum kloster på Fyn. I 1627-29 varetoges opdragelsen of Christian IV's søsterdatter, prinsesse Sophie Hedevig of Braunschweig, der var gift med statholderen i Friesland, Ernst Casimir of Nassau. I en alder of otte år optog den tyske kejser ham i rigsgrevestanden. Fra han var ni til femten år blev Sorø Akademi det næste hjem«, hvorefter han var moden til en uddannelsesrejse, der i de næste par år bragte ham over Holland, de spanske Nederlande, til Frankrig, Italien og til sidst til England. Da han i 1639 er tilbage i Danmark, havde faderen påbegyndt byggeriet of Valdemars Slot, ligesom kronen havde sØrget for at øge godset på Tåsinge, over hvilket han fik birkeret i 1641.

Selv om Valdemar påførte faderen store problemer, f.eks. ved usædvanlig grow opførsel over for Christian IV's elskerinde Vibeke Kruse og hendes børn og modtog alvorlig irettesættelse herfor, så havde kongen store ægteskabsplaner klar for den knap 20-årige søn.

Den russiske zar Michael Feodorowitsch så gerne sin datter Irena gift med Valdemar, og Christian IV håbede med denne alliance at få en ny forbundsfælle mod Sverige, for stet ikke at tale om muligheden for at se en søn som russisk zar. Men forhandlingerne strandede i første omgang på det russiske krav om, at Valdemar skulle konvertere til den ortodokse kirke, så han forlod Rusland for i stedet at ture rundt i Holland og Paris. Christian IV opgav dog ikke sine planer. I januar 1644 er Valdemar atter på frierfødder i Moskva medbringende prægtige gayer til zaren og hans datter. Regningen på kostbare sØlvindkøb i Hamborg eksisterer endnu og omfatter bl.a. 90 pokaler of forskellig størrelse, 6 kander med fade, 12 kander, 10 drevne konfektskåle, 16 flasker, 10 skåle, 6 nautil-pokaler, 2 sukkerhuse,1 skib på 4 hjul,1 strudsæg,1 bjerg med koraller,1 Bacchus og 1 hvidbjørn. Modtagelsen var en fyrste værdig, men stemningen vendte hurtigt. Valdemar ville ikke konvertere og var i Øvrigt krænket over, at han efter russisk skik ikke kunne få prinsessen at se. Da han bad om tilladelse til at vende hjem, afslog zaren.

Lykken var ikke på Danmarks side i krigen mod Sverige, hvorefter Valdemar forsøgte at flygte men uden held. Under næsten gidsellignende forhold slog Valdemar sig da 1Øs i Moskva med sit følge, hvilket Here gange mundede ud i blodige slagsmål - ja, to adelsmænd i følget døde i en duel foranlediget of den utilfredse frier. Først da zaren døde i 1645, forlod Valdemar Rusland i august måned

Den gamle konge og hans svigersøn Corfitz Ulfeldt anbragte nu Valdemar i fremmed krigstjeneste - som generalmajor i kejserens hær, samtidig med at Christian IV nok en gang hjalp sønnen ud of nye gældsposter.

Ved tronskiftet i 1648 finder vi Valdemar hjemme for at fiske i rørt vande. Meget tydede på, at visse kredse ville have ham på tronen i stedet for halvbroderen Frederik III, med hvem han naturligvis lagde sig ud. Valdemar blev frataget såvel årspension som titlen greve of Slesvig og Holsten og søgte støtte hos kejseren. I 1650 gik der rygter om, at han sammen med den landflygtige svoger Corfitz Ulfeldt var i gang med at rejse en hær for at rykke ind i Holsten og styrte Frederik III.

I Danmark blev man naturligvis nervøs over denne alliance, som dog snart ophørte, hvorefter Valdemar forgæves sØgte at komme i tjeneste hos den svenske dronning Christina. Således stærkt ydmyget prøvede han at forlige sig med Frederik III, bl.a. ved at gen-fremsætte beskyldningerne mod sin mor Kirsten Munk for utroskab og mordforsøg, som tidligere hævdet of Christian IV Kongen var villig til et forlig, men det strandede på, at Valdemar ikke ville opgive sin grevetitel. I stedet tilgav moderen ham - forsynede ham med en klækkelig sum penge og tilskyndede ham til at træde i svensk krigstjeneste. Under et felttog i Polen faldt han den 26. februar i Lublin, og mon ikke Frederik III og mange med ham drog et lettelsens suk, da budskabet herom kom til Danmark!

Efter sønnens død overtog Kirsten Munk atter Tåsinge - en del of Øen - der ved hendes død i 1658 tilfaldt datteren Hedvig. Hun var en ulykkelig fraskilt adelskvinde, som prøvede at fægte sig gennem tilværelsen på Tåsinge i årene 166164, men måtte give op - også over for de aggressive kreditorer.

At dette smukke bygningsværk med tilhørende avlsgård skulle forfalde så hastigt, var der næppe nogen, der troede. Men svenskerne plyndrede alt, hvad de kunne tage med sig, og ikke mindre end 100 heste sagdes at have været opstaldet i kapellet. Allerede i 1662 havde stadshauptmand i København Jørgen Mathiesen overtaget slottet med henblik på nedrivning - der var jo penge i de store mængder byggematerialer. Han solgte det dog snart videre til en anden københavnsk borger Henrik Nielsen Holst. Godset derimod blev efter rigshofmester Corfitz Ulfeldts domfældelse i 1663 konfiskeret og udlagt til rytterdistrikt.

Kilde: Årbog for Svendborg & omegns museum.