Øen er aldertidligt nævnt i Gesta
Danorum (danernes bedrifter) skrevet af Saxo. Her fortælles
om skjoldungen Helge. På et krigstogt gik han i land på Thurø
og gæstede alfekvinden Thora, som han voldtog. Da han besøgte
øen for anden gang tog hun hævn ved at sende hans
egen datter Yrsa i stedet, og med hende fik han sønnen
Rolf Krake. Kong Valdemar nævner øen i sin jordbog i 1231.
Øen havde en storhedstid i 1800-tallet.
Den fik sit første skibsværk i 1840'erne og senere
blev det til flere som præsterede at bygge tre-masters skonnerter
på op til 200 tons. I 1910 havde øen 101 skibe som sejlede
til nær og fjern. Øen blev så brugt som vinterhavn
for de mange skibe. Første verdenskrig gjorde en ende på
denne succesrige periode. Thurø blev forbundet med Fyn
i 1934 da dæmningen blev åbnet.
Øvrigt på Thurø:
Øen Kidholm
ved Thurøbund. Øen hører til Tåsinge
og ejes af Valdemars slot. Den er nu klassificeret som vildtreservat.
Grasten
er et smukt område med natur og skov.
Walsteds Bådeværft
er verdensberømt for sine pragtfulde lystfartøjer.
Bergmannshus hvor forfatteren Karin Michaëlis boede.
Huset er nu bibliotek.
Drejs odde kyst hvor færger , postbåde o.l.
lagde til i gamle dage.
Mejerivej
- De mange blindgader fra Bergmannsvej ned til Skårupsund
er idag et minde om dengang da Thurøs kommunikation kun
foregik ad søvejen. På stien nedenfor Thurø
kirke ligger vaskestenen. Her vaskede Thurøkonerne deres
tøj ved denne kilde og slog tøjet rent mod den store
flde sten.
Gambøt
- lille havn med små fiskerhuse. Tilbage i Thurø
søfarts storhedstid lå her de mange skibe i vintermånederne.
Over hundrede skonerter forankret tæt ved hinanden.
I Blåby
kan man ved stranden komme op ad en lille sti og få øje
på huset på venstre side, som tilhørte Thurøs
kendte kunstmaler Niels Hansen.
Fredsskoven
på Grasten er øens smukkeste skov. Her er åben
bøgeskov, tæt granskov, lønlige skovstier,
åben og lukket skovlyst og en smuk skovbundsflora. Ud mod
vandet har man en dejlig udsigt til Tåsinge og Langeland.
Mindesten
over J. P. de Neergaard- han købte Bjørnemose/Thurø
i 1810 og solgte øen til dens bønder og husmænd
19 november 1810. Som tak for hans gode vilje blev den lille skov
ved Skårup Sund opkaldt efter ham og der blev rejst en mindesten
i skoven.
Mindesten på "Majtræet",
Bergmannsvej - 100 år efter Thurø købte
sig fri ønskede man at fejre øens frihedsdag og
der blev rejst en mindesten på "Majtræet",
som bærer indskriften: Slægtens tak for fædres
handling.
Læs en hel den mere i bogen om Svendborg købstad
eller se også følgende sider:
Dansk
center for byhistorie
Alle
tiders Svendborg